Fædrenes synder SKAL nedarves til syvende led lørdag, 31. mar 2007
Skrevet af bolle under Fred og Ro, Litteratur, Psyken, 4 kommentarer
Der er en skyld. Det kommer man aldrig uden om. Vores forældre eller bedsteforældre gjorde sig skyldige. Ved at handle. Eller lade være at handle.
Nogle kørte et eller andet for tyskerne, andre gik i tysk krigstjeneste. Andre igen lod bare tingene ske.
Hvad skulle de ellers have gjort? Sådan blev der tit sagt. Og hvad SKULLE de have gjort? De var omgående blevet meldt af nogen af dem, som var tilhængere. Nogle gjorde alligevel noget. Men de fleste gjorde ikke.
Det sidder i dem, som var der dengang, de ved, at de fleste ikke gik imod, og at mange gik med. Og mennesker, der går og ved sådan noget og ikke kan tale om det, i hvert fald ikke alle steder, mange steder helst ikke, hvis de vil kunne være til, den slags mennesker, de får nogle særlige ansigtstræk, nogle særlige bevægelser, nogle særlige neuronbaner, nærmest neuronmotorveje. Det mærker deres børn. De mærkes af det. Ikke til hylende sammenbrud, sjældent det, men der sker noget.
Jeg har altid vidst, hvad det betød, at fædrenes synder skal nedarves til syvende led. Det er ingen trussel, det er bare et faktum.
Hendes hud søndag, 25. mar 2007
Skrevet af bolle under Fred og Ro, Litteratur, Miriam, Stederne, 5 kommentarer
Det, jeg mest af alt husker fra den tid, er hendes hud. Den kunne skifte sådan farve. Måske var overhuden meget tynd. Det var, som om man så alle hendes følelsesudsving på huden. Hun blev lidt blegere, og fregnerne trådte frem, eller hun fik lidt mere farve, og fregnerne var ikke så tydelige.
Og så husker jeg min værts have. Det hele stod i geled - og han var endda ikke tysker! (Vi dernede fra skal kunne sige tyskervitser, ikkesandt?). I grunden var der hyggeligt. Han var så glad for den jord, og for det der kom op af den. Og jeg var lidt i fred ved at bo der.
Bolle lørdag, 24. mar 2007
Skrevet af bolle under Fred og Ro, Litteratur, Om at blive bog, 6 kommentarer
Er sandheden fiktion?
Bag enhver fiktion er der stumper af sandhed. Rent faktisk er enhver roman sandhed, blot i små stykker, nogle gange sønderdelt til konfettistørrelse, andre gange er der hele A4-ark eller avissider eller tapetbaner iblandt. Jeg synes, det er så logisk. Hvordan skulle en forfatter kunne skrive på andet end det, som findes?
—–
Nu har jeg så en blog. Som Miriam.