Cookie- og privatlivspolitikBolle lørdag, 24. mar 2007
Skrevet af bolle under Fred og Ro, Litteratur, Om at blive bog,
Er sandheden fiktion?
Bag enhver fiktion er der stumper af sandhed. Rent faktisk er enhver roman sandhed, blot i små stykker, nogle gange sønderdelt til konfettistørrelse, andre gange er der hele A4-ark eller avissider eller tapetbaner iblandt. Jeg synes, det er så logisk. Hvordan skulle en forfatter kunne skrive på andet end det, som findes?
—–
Nu har jeg så en blog. Som Miriam.
Kommentarer»
Du ligner dig selv.
Hej Bolle!
Velkommen til, men:
Jeg synes det er så svært at forstå. Du er da en hovedperson i romanen, ikke? Men nu betegner du dig selv som forfatter, eller gør du? Jeg synes virkelig, det kan være svært at gennemskue. Jeg har altid syntes, at når jeg skrev på en bog, så var det trods alt mig, der var forfatteren, og ikke hovedpersonen.
Hvordan skal man forstå det? Det nærmer sig lidt det filosofiske, gør det ikke?
Ja, jeg ligner nok mig selv…
Hej Reinhard, tak for velkomsten.
Ja, hvem skriver bogen - forfatteren, eller inspirationen til den? Og hvem ejer bogen? Forfatteren? Læseren? De sandheder, som bogen er stykket sammen af?
Jo, jeg er blevet hovedperson i Fred og Ro - men samtidig er jeg bare Bolle (og faktisk hedder jeg Bo nu, for at gøre det helt kompliceret).
Kære Bo - ja, jeg insisterer på at kalde dig Bo. Ja, nu har du en blog. Som Miriam. Og jeg håber, at du her - sammen med os - kan finde vej. Til dig selv. Og til en følelse af lykke. Ret til lykke. Romanen indeholder få glimt af den ret. Og hver gang - pånær én - oplever jeg dig trække dig tilbage. Som om du ikke føler, du fortjener det. Det gør du, Bo. Alle har ret til lykke. Til liv. Og enhver er sin egen lykkes smed. For mig er det udsagn ikke en gammel kliche. Det er faktisk min aftale med mig selv. Nogle gange er man nødt til at etablere sig som mønsterbryder for at nå dertil. Som Miriam. Og tro mig. Bo. Du kan også. Jeg kunne. Miriam kunne. Også du kan. Og det er ok at tage tilløb. Mere end en gang. Mere end 100 gange. Tak fordi du har sat ja til at få en blog. For det ville have været meget abrupt at skulle slippe jer. Allerede.
Kære Morgan
Det lyder som om, du tror, at lykken findes. Gør du det?
Jeg synes kun, der findes tålelighed - for mig.
Lykken kan man få, hvis man yder noget, som jeg ikke give. Den forsvinder når man ikke yder det rigtige, det fuldstændige.
Jeg er et meget ufuldstændigt menneske.
Bo
Jeg ved, lykken findes. Jeg har besøgt den. Mere end en gang. Men du har ret. Man får kun adgang til hendes sale, hvis man selv yder. Det kan alle. Vi skal bare vælge det. Du er ikke et ufuldstændigt menneske. Det er der ingen, der er.