Miriams sexliv anmeldt onsdag, 16. maj 2007
Skrevet af bolle under Fred og Ro, Litteratur, Miriam,
Forfatteren Kirsten Nørgaard har læst romanen om Miriam, Hannes og mig.
Om Miriams og Hannes’ sex skriver hun:
“Det er ikke sex, det er åndeløst erotisk og utrolig smukt beskrevet”.
Jo…
Kommentarer»
Det var da underligt formuleret, det der!
Der står virkelig om meget andet i den anmeldelse.
Det kan jeg overhovedet ikke se noget underligt i.
Bolle.
Det kan jeg til gengæld godt
I skulle skamme jer allesammen. Hvordan kan man skrive om sådan noget?
Er det mest anmelderen eller os, du taler til?
Jeg fatter bare ikke, at I vil lade den slags komme ud i offentligheden. Og du er sandelig heller ikke selv for god, B.! Ingen grund til at spille hellig. Ærligt talt! Det der om dig, det gider man virkelig ikke høre om.
Og jeg fatter ikke, at nogen vil læse det og skrive om det i en anmeldelse. Det er jo ligesom et pornoblad.
Er du virkelig sådan, Helene? Er det ikke ved at kamme over? Er du ikke på nippet til at blive en parodi på dig selv?
Sådan nogen som Helene ER en parodi på sig selv.
Så du fatter ikke, at nogen vil læse om det, Helene? Men det har du åbenbart selv gjort.
Og det er ligesom et pornoblad? Hvor ved du dog noget om den slags fra?
Nej, hold nu op, B.
Det der er der ingen grund til.
Gu’ er der så!
Jeg synes også, du skal holde op, Bolle. Du er ved at køre det ud i noget, som det ikke rigtig drejer sig om.
Det gør han da ikke. Det handler da om sex - og om jalousi.
Ja, der er masser af jalousi. Mellem Bolle og Hannes. Og mellem Miriam og de to hver især.
Men kan I egentlig ikke bare lade Helene Mark være? Hun er lidt ældre end os, og det virker måske voldsomt på hende med alle de detaljer.
Så gammel er hun sgu da heller ikke.
Og hun kom jo selv brasende ind og dadlede os.
Jeg aner i øvrigt ikke, hvad du mener med den jalousi.
Det kører jo i ring det her.
Sådan er livet. Der sker heller ikke noget, sådan udviklingsmæssigt.
Så gør dog noget ved det, Kjeldberg! Styr det!
Ja, det vil jeg da også nok sige, Kjeldberg!
De to herrer og Helene plukker jo hele den gode historie fra hinanden og fokuserer overhovedet ikke på alt det væsentlige.