Sex er det sprog, de taler bedst sammen tirsdag, 12. jun 2007
Skrevet af bolle under Bøger, Fred og Ro, Litteratur, Miriam, Sex, 1 kommentar
“Tilmed har de to hovedpersoner det mest nedsmeltende sexliv, jeg mindes at have oplevet på print i en dansk roman. Sex er det sprog, de taler bedst sammen”.
Sådan der skriver litteraturmagasinet Sentura om Fred og Ro, der er romanen om mig, Hannes og Miriam. Anmelderen er helt vild med bogen. Men jeg ved nu ikke, om jeg tror på, at Miriam og Hannes har haft SÅ god sex…..
Du onsdag, 23. maj 2007
Skrevet af bolle under Fred og Ro, Litteratur, Miriam, 1 kommentar
Der er for eksempel denne magma af smerte, som jeg er i, som jeg skal længere ind i, som jeg ikke ved, om jeg nogensinde kommer ud af. Jeg vil blive holdt fast, og denne smerte, den er større end alt, mindre end intet, så lille bliver jeg, bliver du, intetmindre er noget der gør ondt, ondere end du ved i dine vildeste fantasier om mig, du ved intet, intetviderevider.
Og der er en bog, sidde i en stol, hvide sider, ord, mine ben i bukserne, håret altid redt, jeg barberer mig hver dag, to gange om dagen, jeg læser denne stilhed, det er ikke meget jeg kan udholde at læse, men denne stilhed, vende sider, klirren ude i huset et sted, dagligdags stemmer, solen gennem vinduet.
Det er meget større end dig.
End mig.
Du.
Miriams sexliv anmeldt onsdag, 16. maj 2007
Skrevet af bolle under Fred og Ro, Litteratur, Miriam, 19 kommentarer
Forfatteren Kirsten Nørgaard har læst romanen om Miriam, Hannes og mig.
Om Miriams og Hannes’ sex skriver hun:
“Det er ikke sex, det er åndeløst erotisk og utrolig smukt beskrevet”.
Jo…
Hendes hud søndag, 25. mar 2007
Skrevet af bolle under Fred og Ro, Litteratur, Miriam, Stederne, 5 kommentarer
Det, jeg mest af alt husker fra den tid, er hendes hud. Den kunne skifte sådan farve. Måske var overhuden meget tynd. Det var, som om man så alle hendes følelsesudsving på huden. Hun blev lidt blegere, og fregnerne trådte frem, eller hun fik lidt mere farve, og fregnerne var ikke så tydelige.
Og så husker jeg min værts have. Det hele stod i geled - og han var endda ikke tysker! (Vi dernede fra skal kunne sige tyskervitser, ikkesandt?). I grunden var der hyggeligt. Han var så glad for den jord, og for det der kom op af den. Og jeg var lidt i fred ved at bo der.