Hendes hud søndag, 25. mar 2007
Skrevet af bolle under Fred og Ro, Litteratur, Miriam, Stederne, 5 kommentarer
Det, jeg mest af alt husker fra den tid, er hendes hud. Den kunne skifte sådan farve. Måske var overhuden meget tynd. Det var, som om man så alle hendes følelsesudsving på huden. Hun blev lidt blegere, og fregnerne trådte frem, eller hun fik lidt mere farve, og fregnerne var ikke så tydelige.
Og så husker jeg min værts have. Det hele stod i geled - og han var endda ikke tysker! (Vi dernede fra skal kunne sige tyskervitser, ikkesandt?). I grunden var der hyggeligt. Han var så glad for den jord, og for det der kom op af den. Og jeg var lidt i fred ved at bo der.