Romanens bagsidetekst
Romanens bagsidetekst:
“En svømmende varme bredte sig i hendes mave, og så hørte hun for første gang én af Lises kunder.
Han stønnede brølende, og Lise holdt høretelefonerne ud fra ørerne, mens hun klynkede ‘ja-ja-ja’ til mandens orgasmelyde.
Han blev ved længe, men endelig sagde hun sit ‘150 kroner’. Hun tilføjede et smygende ‘ja, du er meget velkommen,’ og lagde efter et kælent ‘hej skat’ på igen.
Hun kom hen til sengen, satte sig ned, så på Miriam og sagde fjernt:
“Nej, du må ikke blive ved at inhalere den sandeltræsolie,” og hun rev uden videre flasken fra Miriam og skruede låget på den.
Det næste der skete, kom så uventet, at Miriam først slet ikke forstod det…”
Miriam har giftet sig med Hannes - glad, veluddannet og af en pæn mindretalstysk familie fra Sønderborg-kanten.
Hun havner i en kæde af familiehemmeligheder, som omfatter en stor kærlighed og et forræderi. Men er det alt? Er den private hemmelighed del af noget større, del af en tavshed, som mindretallet deler med de sønderjyske omgivelser? Tavshed om had, skyldfølelse og afmagt, og samtidig om skjult stolthed og ubærlig krænkelse, som brænder i sjælene indtil syvende led?
Fred og Ro foregår i 80′erne, men fortæller tidløst om at bære på fortiden.
Ane-Marie Kjeldberg er født 1960.
Kommentarer»
Er det særligt passende at lægge et link til at hash-museum i din linkliste?
Ja, jeg spørger bare, Bolle. Jeg synes, du skal passe på ikke at komme for langt ud.
Venlig hilsen
Helene
Er du ikke selv upassende passende?
Og hvem har været længst ude? Skulle du ikke have oplyst din mand om, at han var lnagt ude i sine anskuelser af visse ting fra 1940′erne?
Er det ikke noget længere ude i hampen at bakke op om sådan noget helt op i vores nutid - end at henvise til et museum for en URT?
Der er noget, der hedder - ja, undskyld jeg er så direkte - at skide i egen rede, og det gør du virkelig.
Der var faktisk også visse ting, der fungerede i Hitlertiden, og det havde min mand mod til at sige, i stedet for at være så politisk korrekt og pænt begræde det hele.
Jeg forstår overhovedet ikke, at du kan sammenligne det med at reklamere for et ulovligt rusmiddel, som kan medføre alvorlige skader på dem, der misbruger det.
Hvorfor er det så vigtigt for dig at reklamere for det usmagelige museum?
Vi taler om Hitlertiden. Tror du ikke den medførte nogle skader?
Hvordan kan du sammenligne med ’skaderne’ ved at ryge hash?
Din emsige korrekthed er en gang kvalm hyklerglasur på noget bundråddent.
Din ubehøvlethed er legendarisk. Men du har jo nok behov for at kompensere. Det er jo nok svært ikke at passe ind - ikke engang i den by, man er født ind i. Jeg ved ikke, hvor du vil passe ind.
Jeg trækker mig ud af den her samtale og håber, at du må få noget godt ud af dit liv. Det er vi mange, der håber, og vi er mange, der er kede af, at den her bog er blevet skrevet. Men du er jo sikkert glad for det, for sådan at være med.
Og vi kan da sagtens unde dig den fornøjelse og så bare bære over med forfatteren og jer andre, som gik ind i det projekt.
Hash eller Hitlertid, du snakker uden om, Bolle.
Du lever uden om, Bolle.
Et liv leves ikke som negation til andres.
At Helenes mand jublede op om Hitlertiden, kan du ikke bruge som undskyldning for at tilskynde til hash’s popularitet..
Jeg fatter ærligt talt ikke, hvad du taler om.
Der tilskyndes vel ikke til noget, det er jo bare en henvisning til et fuldt lovligt museum.
Jeg synes simpelthen ikke, hash og Hitlerpræferencer skal sammenlignes. Hvilket formål tjener det at måle dem mod hinanden?
Og jeg kan ikke se, at Bolle ’skider i egen rede’. Han fortæller, at der var folk, som hang ved Hitlertiden længe efter 1945 - og det er jo sandt! Hvorfor er det forkert at sige det?
Det er forkert at tale om det, fordi folk bare VIL se det som noget helt galt og frygteligt. De forstår ikke at det havde flere sider dengang under krigen.
Så bør man tie stille med det hele, sådan at folk ikke har noget at blive forargede over. For det er det eneste de vil.
Man bliver syg af at tie stille.