Romanuddrag (udvalgt af Bolle)
Ud på aftenen, da båltiden var ved at være overstået, tog han cyklen og kørte lidt ud. Himlen var grøn. Der lugtede af røg alle vegne, og lysene i byen trak lidt, selv om der også var godt i sommermørket. Pludselig var han på vejen neden for roklubbens hus. Oppe ved huset var der fakler og stemmer og latter. Bålet lå som en dynge af gløder. Et par små drenge pirkede i det med kæppe. De hvinede, da en gnistbyge pludselig føg.
Med ét blev Bolle opmærksom på en skikkelse, som sad til den anden side, ved bådebroen, på en sten.
Han ærgrede sig over, at han ikke havde set skikkelsen før, nu var det for sent at vende om, han måtte hilse, og snakken ville gå, om at Bolle var kommet forbi alene på sin cykel.
Han satte farten lidt op og holdt blikket fæstet på den siddende, parat til at hilse, når der blev blikkontakt, hastigt, som om han havde travlt, havde et mål i det mindste. Men skikkelsen, en kvinde, så det ud til, sad med ryggen mod grusvejen og så og hørte ingenting, drejede sig i hvert fald ikke om. Han var fristet til bare at køre forbi uden et ord, men det ville være pinligt, hvis hun så alligevel opdagede ham. Altså sagde han et højt og tydeligt ’mojn’.
Det gav et sæt i kvinden og hun vendte sig om og var Miriam.
Af romanen Fred og Ro, Ane-Marie Kjeldberg, Facet 2007
Copyright Ane-Marie Kjeldberg og Facet
Kommentarer»
Det var et smukt valg